søndag den 11. februar 2007

I formiddag fik jeg afprøvet min nye cykelrute 10,2 km... det var helt vildt koldt, og ruten skal justeres lidt, da der bl.a. er en strækning med en meget befærdet vej uden cykelsti .. men det var godt at få cyklet :-) ... og nu har min nye cykel kørt 52 km...det syns jeg er okay med det her vejr.
Hjemme igen havde jacob lavet en kande te til mig og med min Læsø-uld-plaid viklet godt om mine blåfrosne ben og ligeledes r.., satte jeg mig så og hjalp ungerne med lektier og fik styr på indholdet af penalhuse og skoletasker.
Til frokost fik jeg en halv skive levebrød med makrel i tomat, og derefter en skive lækkert durum-brød med røget laks uhmmm :-)

Bagefter fik jeg lavet en madplan:
  • Søndag - Hamburgerryg m aspargeskartofler, brocolli, blomkål og gulerødder.
  • Mandag - Pitabrød med strimlet kyllingefillet og masser af salat
  • Tirsdag - Blomkålsgratin m. rester af hamburgerryggen
  • Onsdag - <3 Valentinsdag <3 Chili con carne m øl og mørk chokolade - dessert hjerteforeningens chokolademousse <3
  • Torsdag - Laks i ovnen m lime og citronpeber hertil spinat
  • Fredag - Buritos med strimlet flanksteak og salat
  • Lørdag - Irsk Stuvning (side 34)
  • Søndag - Kartofelsuppe - ikke nogen søndagsmiddag.. men vi skal til fødselsdag ved kusinerne om eftermiddagen ;-)

sidetal henviser til Den ultimative slankeguide

Det er min plan at hver uge skal have 1 fiskedag og 1 grøntdag (gerne suppe). Jeg vil tilstræbe at fars kun spises 1 (max 2) gange om ugen... desuden vil mandagen tit blive "fastfood" dvs hjemmelavede burger, buritos eller pitabrød, dette skyldes at jeg skal være til Fnuggeline motion kl. 19 ...så skal det være nemt og ikke noget der ligger for tungt ;-)

Nu vil jeg lige sætte den næste maskine vasketøj over og så kalde ungerne ind fra sneen. Så skal der nemlig hygges med kaffe, grovboller, frugt og spil ;-)

Ingen kommentarer: